Amager Strandpark

Janne og Pernille har i dag deltaget i Amager Strandpark Rundt, og kæmpede sig til en flot tredieplads i K2 Dame klassen på 20 km marathon.

Det var ellers ikke, fordi der ikke var vanskeligheder - først var det Henning (som skriver dette), som skulle komme med kajakken, og som en halv time før start måtte ringe og sige, at han havde tabt den på motorvejen! Det var dog kun forenden, der var gået i asfalten, og den blev lappet godt med gaffa. Det så ikke kønt ud, men den holdt da tæt, selv om vandet sprøjtede lidt ved stævnen. Og så var der vejret - det var virkelig skønt sommervejr, indtil flere gange - det skiftede nemlig helt utrolig hurtigt fra sol og varme til kraftig regn og blæst. Som tilskuer blev man ihvert fald gennemblødt mindst to gange! Men det er ellers et spændende arrangement med mange deltagere, så det må vi også med i til næste år!

Janne og Pernille 

Billedet her er taget af Bo, og er fra en træningstur ved KKKK. 

Se mere på www.amagerstrandparkrundt.dk