Kronborgløbet

Efter succesoplevelsen sammen med Henriette til Sorø Marathon, måtte vi jo prøve igen - var det bare held eller hvad? Kronborgløbet var næste udfordring. Jeg kender det efterhånden ret godt i ener, og der er ikke to Kronborgløb, som er ens - men i toer, det er i hvert fald anderledes.

Jeg havde kigget lidt på tilmeldingerne - fundet ud af, at der var et ret ungt par fra ARK, Nicole og Oliver, som havde roet 5000m til kortbane DM. Så de ville muligvis være hurtige i starten, og heller ikke sjove at kæmpe med i en spurt - men hvordan ville de have det med 36 km på Øresund? Jeg vidste ikke helt, hvor gode Gitte og Christian fra Esrum Sø var, men dem skulle vi nok også passe på. Og så var der nogle, vi kendte lidt mere til - skovserne og Anne og Anders fra Nova - det så ret spændende ud...

Bo har taget billedet før starten i Hellerup - vi er klar!

Kronborgløbet - før starten

Ved starten så jeg herre K2'eren fra Vallensbæk forsvinde i et ryk - det gik hurtigt! Vi lå sammen med Antonio og Kim fra SR, og forsøgte at hægte os på dem - men det gik slet ikke, vi var ved at ramle sammen den ene gang efter den anden, og efter at have bøvlet lidt med dem, trak vi op til en gruppe på tre toere. Det var Nicole og Oliver fra ARK, der trak, fulgt af Gitte og Christian, og som den tredie var det Hans og John Arvidsen fra HK. De tre kunne vi lige holde trit med. Gitte og Christian roede i kapbåd (som eneste K2 mix), så det var kun ARK-båden, der var en konkurrent.

Efter Skovshoved gik ARK'erne fra os andre, hvorefter tempoet faldt til et mere rimeligt leje. Forrest lå der et par herre K2'ere med et pænt forspring. ARK var vel ikke meget mere end 100 meter foran os, og så kom vi tre, hvor Gitte og Christian nu havde lagt sig i halen, og vi andre skiftedes til at trække. Vi fik også sludret lidt, det var meget hyggeligt.

Omkring Skodsborg kom der nogle skrå dønninger, som splittede gruppen, og vi kom lidt foran de andre to. Afstanden til ARK havde skiftet lidt, de kom nærmere nu, og vi nåede op og fik en hænger på dem. Det gik en anelse for langsomt - vi ville ikke hentes bagfra - så vi rykkede forbi lidt før Rungsted og skruede op for tempoet, så vi ikke fik dem med. Det var jo vores nærmeste konkurrent til en førsteplads, og vi ville helst ikke have dem med til mål!

Det var jo sådan set det - nu lå vi, hvor vi gerne ville være - bortset fra, at vi jo stadig manglede halvdelen af løbet. Der var lang vej hjem!

I Nivåbugten var der generende sidevind med vindstød, og vi holdt os ikke alt for langt fra land. Derefter fik vi rygvind, og efterhånden pæne bølger bagfra. Vi var til vores egen forbavselse kommet tættere på de to førende herre K2'ere, og vi valgte at lægge os lidt længere ude for at udnytte bølgerne og medvinden og se, om vi måske kunne få en fordel - vi havde ikke noget at tabe, og vi havde stadig overskud til at sidde i bølgerne, og syntes egentlig, det var ganske sjovt. På et tidspunkt var vi næsten oppe på siden af de to førende toere - det kunne da ikke være rigtigt, sad vi virkelig og surfede på bølgerne helt oppe foran i Kronborgløbet...?

Det holdt heller ikke - de må være blevet færdige med at snakke, og de havde jo også noget at skulle have afgjort, så de roede fra os igen, den ene nu med nogen afstand til nummer to.

Vi kom i mål som tredie båd, mindre end to minutter efter den vindende herre K2, Jimmy og Peter fra Vallensbæk, og med over fem minutter ned til de næste. Det var Nicole og Oliver, og kort efter dem kom Gitte og Christian i kapbåden.

Og hvad skal man så mene om det? Det var jo simpelthen meget bedre, end vi havde kunnet håbe på. Godt nok troede vi på, at vi havde mulighed for at vinde, men at være så langt fremme! Og så havde vi overhovedet ikke haft nogen form for krise undervejs, alt var bare gået fint.

glade i mål

Det kan man da ikke brokke sig over - og det gjorde vi heller ikke... :-)