logo

Øresundsløbet 2005

Af admin
Oprettet 27.08.2007 - 14:57

 

Øresundsløbet 2005 havde kun deltagelse af to klubber, idet sidste års vinder Nova var den eneste anden klub, som mødte frem.

Det kan der være flere årsager til - nogle af de "sædvanlige" fra Hellerup og Palo var forhindret i år, måske blev indbydelsen sendt ud lidt sent, og endelig havde vejret ikke vist sig fra sin bedste side den sidste måneds tid.

Vi har imidlertid en stærk tradition for godt vejr til Øresundsløbet, og den 14. august 2005 var ingen undtagelse - det var dejligt solskin og kun svag vind. Det blæste lidt op fra sydøst lige før løbet, men vinden lagde sig igen straks efter løbet, og det var en dejlig sommerdag for første gang i en måned!

 

Klampenborg vandt pokalen!

Hvis KKKK nogensinde har vundet Øresundsløbet, så er det i hvert fald rigtig mange år siden. Men i år lykkedes det, andenpladsen fra sidste år blev byttet ud med en førsteplads foran Nova.

Henning vandt også individuelt, og fik således revanche for sidste års placering efter Anders. Til gengæld var Lotte fra Nova hurtigste pige.

Whiskyløbet blev også vundet af KKKK, da Peter R. hurtigt tog chancen og dykkede efter "noget" ude på dybt vand - Clara havde dumpet den på 2-3 meters dybde. Vandet var meget stille og klart, så den havde nok også været let at se længere inde.

Karna, Erik S og Janne blev forsinket på grund af en kæntring undervejs, så tiderne kunne have været hurtigere...

Resultatliste

Tid Navn Klub Point
herrer
Point
damer
1. 23:46 Henning KKKK 5  
2. 24:41 Anders Nova 4  
3. 25:00 Peter R KKKK 3  
4. 26:15 Sten Nova 2  
5. 26:40 Erik H KKKK 1  
6. 27:53 Peter J KKKK 1  
7. 27:56 Nils G KKKK    
8. 28:10 Lotte Nova   5
9. 29:41 Pernille P KKKK   4
10. 31:04 Kisser Nova   3
11. 32:21 Karin KKKK   2
12. 33:02 Renè KKKK    
13. 35:30 Karna KKKK   1
14. 38:24 Erik S KKKK    
15. 38:24 Janne KKKK   1

 

Whiskyløbet

Whiskyløbet blev vundet af Peter R fra KKKK.

 

 

Øresundspokalen

Samlet stilling

1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 Total
Palo 15 20 13 12 19 14 10 0 103
KKKK 5 5 6 7 10 10 12 18 73
HK 7 0 14 12 5 15 9 0 62
Nova 0 0 0 0 9 0 13 14 27
Skovshoved 0 0 0 0 9 0 0 0 9
Krogen 0 0 3 0 0 0 0 0 3

 

 



Klampenborg Kajak og Kano Klub [1]
[2]

 


Kilde URL:
http://klampenborg.kajakklub.dk/node/129