Navigation |
O-løbssæsonen 2008/09 er igangHej alle friske KKKK'ere som har brug for lidt fornyelse i vintertræningen. DKF arrangerer i vinterhalvåret en række orienteringsløb i diverse skove i Nordsjælland. Løbene er annonceret i DKF - oløbsiden: http://www.dkfoløb.dk Der er normalt et par hundrede løbere i skoven fra alle klubber i Københavnsområdet og alle løber i en klasse der er indrettet efter alder og køn. Løbene ligger den første søndag i hver måned mellem oktober og marts. Selve orienteringen er uden kompas , man løber efter O-løbskort fra Dansk Orienterings Forbund og sværheden samt løbslængden er moderat, de hurtigste løber på ca. 1 time i alle klasser. KKKK har i mange år gjort det godt i skovene og vi der løber synes det er alle tiders måde at holde vinterformen vedlige på. Hvis du er interesseret kan du kontakte mig ( perGT) eller Henning for flere oplysninger. Jeg vil godt kunne overtales til at lave en orienteringsaften i KKKK hvis der er ønske om det. Ses vi i skoven ? Per GT
|