Indlæg til hjemmesiden

Dette er en gennemgang af, hvordan du kan skrive et medlemsbidrag på KKKK's hjemmeside.

Billederne er lavet med et meget enkelt grafisk tema, men indholdet og funktionerne er de samme. Der er nogle ting på hjemmesiden, jeg ikke har fået oversat endnu, men en dag bliver Title og Body nok også oversat til dansk.

Alle brugere med login kan skrive bidrag på hjemmesiden. Man kan altid redigere sine egne bidrag, og hvis de går helt i fisk, kan man slette dem helt.

 

Opret indhold

Vælg menupunktet Opret indhold > Medlemsbidrag.

Du kommer til siden Indsend Medlemsbidrag, hvor selve indlægget laves.

Udfyld feltet Title med en overskrift til dit bidrag, og vælg en af de mulige kategorier, her Klubliv.

Selve teksten skrives i Body.

Under Body feltet er der nogle knapper, som kan benyttes til at lave forskellige effekter, her er som eksempel valgt B (fed) og I (skrå) til første linie af teksten.

Billeder

Billeder skal være i gif, jpeg eller png format, og billedstørrelsen er begrænset til max 500x500. Helt små billeder kan indsættes i selve linien, men det er lettest at bruge en tom linie til større billeder.

Knappen benyttes til at indsætte et billede. Den åbner vinduet nedenfor.

Vælg knappen for at vælge et billede, det åbner det næste vindue.

Feltet foroven indeholder billeder, som du selv tidligere har benyttet, så det vil være tomt første gang.

For at bruge et billede fra din egen computer, skal du først vælge Browse og derefter Upload File. Når billedet er overført til dit område på serveren, ser det ud som nedenfor, og du kan vælge add for at indsætte det i din tekst.

Så mangler du bare at vælge Indsæt i Indsæt/rediger billede vinduet.

Der er også mulighed for at lave nogle justeringer af billedets position. De store billeder på denne side er indsat på en tom linie og med Standard justering, så teksten fortsætter efter billedet.

Her er valgt justering til Højre, så teksten kan fortsætte ved siden af billedet.

Afslutning

Du kan vælge at kontrollere resultatet med Gennemse.

De første par linier af dit indlæg vil blive benyttet som såkaldt teaser - et lille uddrag, som kan vises på oversigtssider. Pas derfor på med at anbringe billeder lige i begyndelsen af teksten.

Man kan kontrollere, hvor meget der skal med i en teaser, ved at indsætte teksten <!--break--> i sidens html kode. For at gøre det, skal man vælge knappen, men pas på - fejl i html kan forårsage problemer med at vise hjemmesiden!

Vælg Indsend for at afslutte.