Kronborgløbet - en "blandet" oplevelse

Kronborgløbet var i år igen en "blandet" oplevelse (mix).

For to år siden havde jeg nogle gode oplevelser i mix med Henriette, og da Pernille før Kronborgløbet i år ytrede noget med, at hun godt ville finde en makker til en toer, meldte jeg mig som interesseret. 

Jeg har roet det så mange gange i ener, at det er begyndt at kede mig - sidste år var det i særdeleshed kedeligt, da jeg lige som de fleste andre måtte udgå - og det er lidt sjovere socialt set at konkurrere i mix-klassen. Det er heller ikke helt så hårdt (troede jeg...)

Det var ikke med de helt store forventninger, jeg stillede op. Jeg følte mig ikke selv helt på toppen, og på et par forudgående træningsture føltes det ikke, som om vi roede rigtig godt sammen - jeg havde en fornemmelse af, at jeg skulle lave en lidt kunstig pause i taget for at få rytmen til at passe. Så at gennemføre med en placering i "anden gruppe" ville være helt tilfredsstillende.

Men man ror selvfølgelig for at vinde! Så da starten gik på dagen, var det bare afsted, og så måtte vi se, hvor vi lå. Og sjovt nok - nu, hvor der var konkurrence på, kom der lige så meget mere tryk på, så rytmen faldt i hak - det kørte klart bedre end på vores træningsture, og vi fandt os selv pænt med fremme efter starten.

Start - vi er med!


Undervejs 

En enkelt herre-toer og en K-1 var allerede langt foran, og 50-100 meter foran os lå Birgitte og Jesper (SR) som første båd i vores klasse. Og lidt foran os til venstre lå Anne og Anders (Nova). De lagde sig ind bag os - og blev der. Efter nogle kilometer lå Birgitte og Jesper foran os længere ude, og der var to toere, som ret hurtigt trak op til dem, så de nu var tre samlet et stykke foran os. Den ene var Signe og Stig (HK), den anden genkendte jeg ikke.

Normalt opstår der hurtigt stor spredning i feltet under et Kronborgløb, men stillingen med de tre mixer i en gruppe, med os andre 50-100 meter efter holdt indtil Rungsted. Som jeg ret tidligt havde sagt til Pernille, så er det først her, løbet begynder at blive afgjort, og det passede fint med, at vi nåede op til de andre. Det gav lidt uro, og det var vist her, Anne og Anders faldt af.

Nu lå vi så fire kajakker og pressede hinanden. Der var nogle dumme bølger før Nivå, men det gik. Det var ikke så let at hænge, og det meste af tiden lå vi fremme og trak selv. Et stykke efter Nivå var vi kun tre tilbage, da Pernille og Bo (DSR) måtte slippe, og så - 3-4 km før mål, tror jeg - opstod hullet, som gav os mulighed for at trække fra de andre to. Men det var sejt, og vi fik vel 50 meters forspring til Birgitte og Jesper. Signe og Stig trak længere ud til højre og lå først på siden af os derude, men faldt så tilbage. Resten af turen var en lang kamp for at holde det lille forspring, og det lykkedes lige akkurat.

Bagefter var jeg også helt færdig - det er sjældent, man i den grad kommer til at konkurrere tæt hele vejen i Kronborgløbet, men denne gang var intet afgjort før til allersidst. Til gengæld faldt afgørelsen til vores side - så det var jo godt nok.

Efter løbet

Førsteplads - og tre flasker vin 

 

Så smagte en øl godt 

Billederne er taget af Bo