Fra Skanderborg til Randers

Mel.: Fra Eng-e-land til Skot-te-land
(synges med et ekstra anslag i første linie, svarende til -te- i Skot-te-land) 


Fra Skanderborg til Randers, der går Tour de Gudenå.
De sagde, "du skal også med" - og så skrev jeg mig på.
Men nogen må ha' glemt, hvor langt det eg'ntlig er,
så tro dem ikke - det er slemt, jeg gør det aldrig mer'.
 
Det virker ikke farligt, alting ånder ro og fred,
men det er bare lige, indtil starten går afsted.
For sikke vildt, de ror - de bruger en pagaj,
så man sku' tro, de tror, de sku' ro fra en sulten haj.
 
Jo før man kommer først, jo bedre synes det at vær',
og Fuldbro er det første mål, her ska' vi op og bær'.
Men lige efter følger løbets første test:
Når Mossø er med bølger, er der langt fra øst til vest.
 
Sku' det her vær' en å, nej Mossø ligner mer' et hav,
og nogen steder er den dyb og andre steder lav,
så hvis man kæntrer her, kan man jo tænke på,
at det er bedst at entre båden, der hvor man kan nå.
 
Hvor søerne er smukke. Himmelbjerget, det er højt.
Og vejret, det er også flot - det rager mig en døjt!
Jeg ænser ikke længer' al den herlighed,
hvis jeg kan få en hænger, jeg kan lægge mig bagved.
 
Hver gang jeg tror, at Silkeborg er ved at kunne ses,
så kommer der endnu en sø, der er da mindst en snes.
Men efter al den sejlen er der end'lig bid.
Vi ror om kap med Hjejlen i det sidste stykke tid.
 
På gulvet i et klasseværelse går vi til ro.
Det starter vældig fint, godnat-historien var go'.
Men natten, den bli'r hård: De snorker mig ihjel!
Hvis jeg skal med til næste år, vil jeg bo på hotel.
 
Hvis man sku' få lidt søvn, og drømme om at komme hjem,
så vækkes man kun alt for brat, når klokken den er fem.
Det er "Slaraffenland", hvor bliver man dog glad!
Vi får en tynd kop kaffe og en rejeostemad.
 
Det er på Tange Sø, jeg først begynder at forstå,
hvorfor man også kalder det "tortur" de Gudenå.
Jeg må ha' mer' at drikke, for jeg er så sløv,
og så ondt tro'd' jeg ikke, man ku' få det i sin røv.
 
I Randers er det os, der råber højest foran mål,
en roer får et syn, så han må ud og fange ål.
Vi er i højt humør, og råber "Klampenborg".
Jeg er vist blevet skør, jeg si'r: "Vi ses til næste år!"
 

En dukkert i Randers

 

Henning 2003