Sydbank-gave til KKKK

Klampenborg Kajak- og Kanoklub kan fryde sig over uventet gave fra SydbankFonden, der forærer klubben en splinterny havkajak.

Kajakparken i Klampenborg Kajak- og Kanoklub bliver nu en smule større. Det er SydbankFonden, der er den glade giver af en fabriksny havkajak til klubbens medlemmer.

 

Havkajak fra Sydbank 

 
Gaven blev overrakt af filialchef i Sydbank, Tina Kristensen, der glædede sig på roklubbens vegne.
Bestyrelsen og de frivillige kræfter i Klampenborg Kajak- og Kanoklub gør en stor indsats for klubbens medlemmer. Roklubben er i dag rammen om et rigt klubliv med liv og glade mennesker. Derfor er jeg meget glad for, at SydbankFonden bakker op om klubben med den nye havkajak, siger Tina Kristensen.