Tour de Gudenå 2011

 

 

Efter sidste års "dametur" var det igen en mere blandet flok roere, som var på Gudenåen i år.

Det kneb gevaldigt med at finde biler og supportere nok. Johs havde dog meldt sig fra begyndelsen, Randi tilbød også at hjælpe (havde oprindelig tænkt sig at ro, men det var gået anderledes...), og Peter Rohde, som jo ror dobbelt så hurtigt som de andre på trim, medbragte desuden kæresten Karolina. Tina's søster Stine ville også være til stede i målområdet, og kunne have lidt tøj parat. Det hang lige akkurat sammen - men så måtte Johs melde fra i sidste øjeblik... krise! Niels Siggaard sprang til med dags varsel - og så gik det fint. Supporterne er uundværlige, og vi er dem meget taknemmelige!

Der var også kajakroere med, 13 i alt faktisk. På 120 km var det Tina Kristensen og Henning Hansen i K2 mix, James Williams i K1 tur, og Tommy Gade i havkajak. I trim deltog Peter Rohde, Annette Springborg, Tina Møller Christensen, Lone Cramer, Hanne Slott, Nina Grut, Peter Bundgaard, Morten Dam, og René Forsberg.

Vi var begunstiget af meget fint vejr - tørvejr, behagelig temperatur, og svag medvind. Det tordenvejr, som kom forbi, valgte at passere sidst på natten til søndag, så det var overstået til vi skulle op ved 05-tiden... og selv søndag morgen var det ikke spor koldt i år.

At vi så sov i et klasseværelse, hvor det tilknyttede toilet var i uorden og lukket, at der ikke var varmt vand i badet på skolen, og at middagen i Silkeborghallerne var helt usædvanlig kedelig - man kunne ikke engang få en kop kaffe - ja, det er en anden historie, men det var i hvert fald ikke tilfredsstillende.

Alle fra KKKK gennemførte i mere eller mindre fin stil - jeg var ikke selv for køn at se på ved målet i Silkeborg - og det hele var jo også noget lettere, når vejret var med os - hvad der må siges at være heldigt, i betragtning af den sommer, vi ellers har været udsat for i år.

 

Resultater

Herre K1 tur senior 120 km

19. 10:50:18 James Williams

Mix K2 120 km

8. 09:36:51 Tina Kristensen, Henning Hansen

Havkajak 120 km

9. 12:09:25 Tommy Gade

TdG Classic 58 km

8. 04:37:16 Peter Rohde

118. 06:17:12 Morten Dam

120. 06:18:32 René Forsberg

176. 07:41:39 Tina Møller

177. 07:41:57 Nina Grut

180. 07:43:41 Peter Bundgaard

186. 07:48:18 Hanne Slott

187. 07:58:36 Lone Cramer

189. 08:00:51 Annette Springborg 

 

Resultatlisten fra TdG er vedhæftet.

 

Her er et par billeder fra 120 km.

 

 

 

 

 

   

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

BilagStørrelse
søndag 10.pdf50.14 kB