Copenhagen Sea Challenge

KKKK var repræsenteret af Thor Nielsen i Copenhagen Sea Challenge søndag 10. juni. Thor gennemførte som hurtigste surfski i tiden 4:14 for de 44 km rundt om Amager.

Det var 2 minutter efter Kristian Ingvorsen og Tormod Christensen fra Palo i K2 turbåd, og 10 minutter hurtigere end Lars Amtoft og Morten Skytte fra HK i K2 surfski.

På de efterfølgende pladser kom de andre deltagende surfski, Karl-Otto Markussen og Bettina Markussen fra Nova i K2 mix surfski og Christian Høier fra HK i den anden K1 surfski. Derefter kom en masse havkajakker.

Der var frisk vind fra syd, så turen syd om Amager var ret krævende og bød på en del kæntringer.

Se mere på: http://www.seachallenge.dk/