Challenge Copenhagen 2012

Kom og vær med!

Kære Alle, vores fælles kajakklub og surf livredningsklub har igen i år aftalt med Cph Challenge, at vi er en del af denne fantastiske begivenhed.

For Cph Challenge er sandheden som i kan tænke jer, at uden et velfungerende depot på Strandvejen ved Bellevue, kan løbet ikke afvikles - i løbet af formiddagen passerer de mere end 2000 triatleter to gange igennem depotet.

Med andre ord er vi en kritisk faktor for løbets succes og din og min og vores fælles indsats for Cph Challenge er helt afgørende for, at deltagerne kan få en stor oplevelse. Og for at København i det hele taget kan lægge asfalt til en begivenhed af internationalt format (der er flere deltagere og flere tilskuere end til ironman på Hawaii......)

Planen er i store træk sådan her:

Lørdag:

Vi laver mængder af mad (Klubben er vært) og gør så meget som muligt klar aftenen før

Søndag:

Vi mødes tidligt søndag morgen (måske nogen har overnattet på terrassen J ) og spiser morgenbord sammen (Klubben giver)

Så er der endelig klargøring og opstilling (Steen fører kommando)

Atleterne kommer igennem to gange og skal have bananer, drikkedunke, energibar og et smil

Pludselig er det overstået og vi skal lige have ryddet op igen

Der er selvfølgelig vådt og tørt i løbet af formiddagen og vi slutter af på terrassen med pizza og en øl/vand og snakker om hvad der gik godt og hvilken fantastisk dag det har været

Som du kan regne ud er det er en stor oplevelse at deltage som hjælper, det er krævende og det er sjovt at gøre en forskel - så kom og vær med til at vise at din og vores allesammen’s klub har det format der skal til og tag gerne en ven/veninde/mand/kæreste/kone/teenager med – hvis de hjælper de er selvfølgelig inviteret med til lørdag aften også.

Det korte af det lange er at det er ved at være tid til at du melder dig som hjælper til Challenge Copenhagen og udnytter den mulighed du har for for at gøre en forskel.  Og så skal vi ikke glemme,at klubben faktisk får en del penge for at hjælpe, hvilket blandt andet giver os mulighed for at have den nyeste kajakpark på østkysten, at støtte jeres deltagelse i diverse løb og i det hele taget er med til at vi som klub har mulighed for at du og os alle sammen kan få nogle gode oplevelser.

Du kan gore en forskel og husk at sandheden er Klubben har brug for din hjælp.

For at komme med skal du bare en mail til jesper@hagild.com og skriv hvor mange i kommer, i bliver selvfølgelig holdt orienteret frem mod Cph Challenge.
Med de allerbedste hilsner fra alle i Bestyrelsen

BilagStørrelse
Kom og vær med til CPH Challenge.pdf116.22 kB