Vigtigt: Renovering af klubhus

 

Kære medlemmer

Så er det endelig efter mange års kamp blevet tid til at gå i gang med renoveringen af klubben. Dette arbejder starter så småt op allerede næste uge. Det bliver en meget omfattende renovering som betyder, at vi kan åbne næste sæson op med en næsten ny klub, der både indvendigt og udvendigt vil være renoveret.

Dette betyder renoveringen for medlemmerne:

KLUBBEN VIL VÆRE FULDSTÆNDIG LUKKET FRA 1. JANUAR TIL 1. MARTS 2013
(der vil i denne periode ikke være adgang til hverken klubhus, omklædning eller bådhus)

SENEST I UGE 50 SKAL ALLE MEDLEMMER HAVE TØMT DERES SKABE OG ALT PRIVAT UDSTYR SKAL VÆRE FJERNET FRA KLUBBEN!

Alt vores klubudstyr som kajakker, pagajer, redningsveste og møbler vil blive opbevaret i 4 containere, der opstilles på græsplanen ude foran huset. Ved at lukke klubben helt kan vi få renoveret klubben så hurtigt som muligt og med størst mulig forsigtighed passe på vores udstyr.

Hjælp: Søndag den 23. December fra kl 10-12 beder jeg så mange af jer som muligt at komme i klubben og hjælpe med at flytte kajakker fra bådhus til containere.

Jeg ved at det ikke er den bedste timing, men det kan desværre ikke være anderledes. Så jeg håber alligevel at I vil give en hånd med. Klubben tilbyder lidt juleglögg.

I må meget gerne tilmelde jer på: formand@kajakklub.dk

I er meget velkomne til at kontakte mig, hvis I har spørgsmål eller kommentarer.

Med venlig hilsen,

Jens Islin
Formand