logo

Standerhejsning 2014

Af admin
Oprettet 10.05.2014 - 11:41

 

Standerhejsning 2014

Standerhejsning var i år lørdag den 3. maj.

Vi begyndte med forårsrengøring kl 10. Det var i allersidste øjeblik, klubhuset blev klar til den nye sæson - i begyndelsen af april var der hverken vægge eller gulv, og køkkenet nåede kun lige at blive færdigt til tiden. Der mangler lidt småting, men nu fungerer det igen.

Klokken 16:30 samledes vi til selve standerhejsningen med efterfølgende auktion over nogle af klubbens kajakker, og så var der en hyggelig fest med god mad om aftenen, for dem, som havde tilmeldt sig - og betalt - ikke alle til tiden ;-)

Blandt deltagerne var tidligere formand og kasserer Ingrid Pjedsted, som kan fejre 40 års jubilæum som medlem af KKKK.

 

Standerhejsningen markerer starten på den nye sæson

Det betyder blandt andet, at der er begyndertræning om mandagen, klubaften om torsdagen. Handicap-turneringen i Hellerup hver tirsdag er begyndt, og der kommer også andre arrangementer og kajakløb, som det vil være muligt at deltage i. Der vil blive informeret på mail, følg også med her på hjemmesiden, og ikke mindst på opslagstavlen i klubben.

Vær også selv med til at tage initiativ. Kom til klubaften og få gode idéer og få ting til at ske. Så får vi en god sæson i kajakklubben.

Henning

 

 

 


Kilde URL:
http://klampenborg.kajakklub.dk/node/479