KKKK-medlemmer vinder medaljer ved EM i livredning

Topresultater til Tor og Jacob ved EM i konkurrence-livredning

Tor Busch og Jacob Carstensen har været med det danske landshold i livredning til EM på Tenerife fra den 27. april til 1. maj 2007, og efter en lang række konkurrencer sluttede de af med en flot sølvmedalje i taplin - en stafet-disciplin bestående af surfski, svømning, board og løb! Det danske sølvhold bestod af Jacob Carstensen, Christen Ting, Tor Busch og Anders Kielen. Frankrig vandt guld og Tyskland bronze.

Det var afslutningen på en række konkurrencer, hvor både Tor og Jacob også præsterede flotte individuelle resultater. Jacob fik yderligere en bronzemedalje ved at blive nummer 3 i surf race (havsvømning). I surfski blev Tor nummer 7 i finalen efter at have været med helt fremme, men han blev klemt ved sidste bøje og missede muligheden for at spurte med om medaljerne.

Tor har været vores suverænt stærkeste roer, siden han meldte sig ind for nogle år siden. Jacob er nyt medlem fra i år, men vi har dog set lidt til ham allerede sidste år. Som tidligere verdensmester i svømning er det naturligvis der, han har sin styrke indenfor konkurrence-livredningen.

Mange gange til lykke, det har I virkelig fortjent.

Henning